Danger! Emo-ness upcoming
Well.. Jeg føler mig lidt ensom her til aften... Jeg har lige set Camp Rock. Jeg græder, når Mitchie og Shane synger sammen på scenen og endelig finder sammen. Finder hinanden efter en hel sommerferie med problemer, intriger, løgne, falske veninder og vedholdende folk, der kun vil det bedste for andre. Jeg græd.. Igen græder jeg under en scene, hvor tingene ender lykkeligt. Er det fordi, jeg bliver glad? Nej, det tror jeg ikke.. Det er fordi, jeg ved, at sådan er mit liv ikke. Jeg kan ikke stille mig op og synge, og så kommer the love of my life og synger med, hvorefter vi fletter vores fingre og står overfor hinanden og smiler.
Mit kærlighedsliv er en gang stor hulter til bulter møg-lort. Jeg havde engang en dejlig kæreste. Kæresten og familien kom forkert ind på hinanden. Det udviklede sig. Kæresten trådte forkert. Familien begyndte at hade ham. Bandlyse ham fra hjemmet. Jeg kunne ikke klare det og slog op. Han fortæller mig stadig, at han elsker mig. Han vil stadig gerne kysse og kramme mig. Hvorfor? Lad mig dog være... Jeg elsker ham, men ikke som jeg gjorde engang. Han vil bare ikke indse.... Jeg sidder alene med mine tanker omkring, hvordan det hele kunne være gået bedre, men hvad fanden er forskellen? Det er jo sket... Kom videre, siger jeg til mig selv, kom videre! Men det er svært. Svært når han er sådan en stor del af mit liv endnu..
Jeg ved ikke, hvad der er med mig.. Jeg kan ikke sige nej. Jeg siger aldrig fra, og hvis jeg pludselig gør.. Fortryder jeg det nærmest.. Men det er forkert! Jeg elsker ham ikke, som jeg gjorde.. Det tror jeg da ikke.. For fuck, hvorfor skriver jeg overhovedet det her? Det kommer heller ikke til at hjælpe på noget som helst..
Tilbage til Camp Rock.. Well, jeg ville ønske... At jeg bare kunne.. Rejse langt væk. Ind i en film. En anime. Ind i min fantasi. Så bare leve der...
"Det er fint at flygte fra virkeligheden, men man skal ikke glemme virkeligheden helt!" Hvorfor ikke, mor? Jeg ved godt, det er fornuftig snak, det ved jeg! Det gør jeg... Men når ens virkelighed er så messed up, totalt fucked, ulykkelig og forvirrende, som min er. En virkelighed jeg bare gemmer bag en facade og så græder ud, når jeg er alene og sidder oppe klokken lort om natten, som nu, og skriver mine tanker ned et sted, hvor folk ikke ser det.. Fordi jeg ved godt, ingen læser min blog. Det er jo bare meningsløs snak fra en 17-årig piges hoved. Et rod af et hoved. Rodehoved. Hm.. Mit værelse skal vist snart cleanes, came to think of it...
Giv mig en portal til en anden verden. Giv mig et sted, jeg kan være, hvor ingen kender mig, hvor jeg kan starte på en frisk, hvor jeg intet husker.
... Nu bliver det bare emo emo emo, Sasuke, det hele... Sigh. Men mine venner er ikke at forglemme... Jeg elsker jer, venner, det må I aldrig være i tvivl om. Uanset hvor emo og nedern jeg synes mit liv er!! I er ALTID et lyspunkt for mig! Keep that in mind, please... The Hat People.. Jeg savner jer... Jeg savner efterskolen... The Hat People? Jo, nu skal du se.. Det er en samling af de dejligste, mest fjollede, sødeste, mest trofaste, beskyttende, ærlige, omsorgsfulde, gak-i-låget-lidende mennesker, jeg nogensinde har mødt. Dem mødte jeg på efterskolen. Rovvig 08/09. I er mine guder. Seriously!
Fuglene er begyndt at synge nu, men jeg kan ikke sove.. Tror jeg ikke.. Jeg har ikke prøvet og har ikke lyst til at prøve...
Lad mig være. Slip mig fri. At give op behøver ikke at betyde, at du er svag. Men bare stærk nok til at give slip... Tænk over den og lad mig være.. Let's be friends... Hvorfor kan du ikke være tilfreds med det..? Det ved jeg godt... Fordi du vil have alt, du kan få.. Du har pengene, fladskærmen, rig far som du arver fra, rejserne, luksusen, alt det som man kunne tænke sig. Jeg vil ikke sætte dig i bås, fordi jeg ved (eller nej, det gør jeg ikke engang, fordi du fortæller mig ikke en skid) hvordan du har haft det. Men det giver ingen annerkendelse hos mig, at du kun tænker på og snakker om dig selv. Se dog udover din egen næsetip... CRASH igen.. Det hænder, at du gør det. Med hendes problemer.. Og hendes.. Og så lige hans og hendes også... Men hvad med det her? Det er et problem for mig, men du er ligeglad.. Du vil bare have mig, fordi jeg er noget, du ikke kan få.. Du siger, du elsker mig. Hvad skete der så lige dengang? Du flettede fingre med hende, jeg så det. Og så troede du, du kunne komme afsted med at ae mig på kinden bagefter og smile det smi.. Det der skævt, blive smil, som plejede at få mit hjerte til at smelte og bringe smilet frem på mine læber. Men du smiler sådan til alle, gør du ikke? (Indskudt sætning: Jeg snakker ikke til jer derude, men til eksen, der ikke vil give slip) Jo du gør.. Det har jeg set. Jeg er ikke mere speciel for dig, end hun er. Du kalder dig selv; ond, provokerende og koldhjertet for at være sej. Men ved du hvad? You got that damn right! Jeg glæder mig til dagen kommer, hvor jeg kan sige til dig: Beklager.. Jeg er blevet forelsket i en anden..
Hvornår sker det, det ved jeg ikke. Snart håber jeg, fordi hvis jeg bliver ved sådan her.. Så går jeg ned.
Here you go.. En smule af mine tanker. More to come, når jeg kan se tastaturet for tårerne. Djane.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar