Uinteressant, useriøs..

Ja...

Så er det her igen...

Følelsen indeni..

Ingen tager mig seriøst.. Ingen interesserer sig for mig..

Selv om de siger, de gør.. Viser deres handlinger alt andet..

Jeg prøver at snakke seriøst - De laver sjov..

Jeg prøver at snakke om, hvad jeg laver - De skifter emne til dem selv..

Er jeg virkelig så uinteressant?

Gider ingen høre på mig? Gider ingen høre om mig? Uden at det absolut skal relateres til dem..

Jeg ved godt, jeg er hyper.. Fjollet.. Legesyg..

Men for fanden, jeg har da også mine seriøse sider.

Og når folk gør grin med dem.. Sårer det mig..

Det gør ondt.. De tager mig ikke seriøst..

Ingen gør..

Min ven var trist, fordi to af hans "veninder" havde svinet ham til over sms.

Jeg mødtes med ham i dag for at muntre ham op.

Snakke med ham om det.

Har det af H til selv, men det gemte jeg væk.

Koncentrerede mig om hans problemer.. Om ham.

Lyttede, snakkede, hjalp..

Men han tog mig heller ikke seriøst.

Han fjollede med det, jeg sagde.

Fint, han havde sikkert brug for det.

Men det understreger det bare..

Jeg kan skrive med folk, som så glemmer at svare mig. Aldrig svarer mig.

Får først en besked fra dem igen, når der er noget omkring DEM, som de gerne vil fortælle mig.

Jeg er træt af det.

Bare at blive ignoreret. Glemt. Sat til side.

Men det er vel bare den rolle, jeg har.

Her i verden, hvor ikke alle kan være lige interessante..

Og så har jeg altså trukket nitten.

Ville I savne mig, hvis jeg en dag var væk?

I siger, I ville.. Men passer det?

Jeg ved det ikke. Jeg ved ingenting.

Jeg kan kun go with the flow og prøve at passe ind.

Som altid.

Ændre på mig selv, gemme mig selv og mine problemer væk for at gøre andre tilfredse.

For at glæde andre..

Eller hvad?

Måske det bare er min indre emo, der sætter alle disse tanker i hovedet på mig.

Måske er det ikke.

Måske er det sandheden, måske er det alt en løgn.

Jeg lever på løgne.

Jeg siger "Jeg har det fint", når jeg græder indeni.

Hvorfor har jeg svært ved at dele mine problemer?

Det er vel bare noget, jeg har fået på mig.. Efter alt det..

Måske er jeg bare egoistisk og dum i virkeligheden.

Selvcentreret.. Måske er jeg slet ikke så god en ven, som jeg prøver at være.

Måske lyver alle for mig.

Måske vil alle inderst inde ønske jeg var væk.

Måske...

Jeg ved det ikke.. Jeg ved ingenting..

Bare glem mig, hvis I vil.

Ignorer mig, hvis I har lyst.

Jeg kan tage det... For en rum tid..

En dag er I måske så heldige, at jeg ikke er her mere..

Hvem ved.

Jeg gør ikke..