torsdag den 12. januar 2012

Don't leave me

Det er hårdt at være usynlig for den, man aller helst vil have lægger mærke til en.
Men seriøst, hvad havde jeg regnet med? Alt for meget, det var, hvad jeg regnede med.
Jeg ved ikke, hvor jeg får de høje håb fra. At blive slået ned gang på gang må da snart have lært mig, at jeg intet kan forvente. Ikke?
Jeg forsøger, så godt jeg kan at vise, at jeg holder af ham. Virkelig holder af ham. Men han ignorerer det. Sådan føles det i hvert fald.
Hm, det kan vel også være lige meget... Op på hesten og videre. ....... Jeg vil ha' en hest. Bare vent, en dag skal jeg nok få mulighed for at eje min helt egen smukke hypper. Hvilken race ved jeg ikke. Islænder, tror jeg. Bare vent..

Høje forventninger har jeg nok af. Jeg går hele tiden og tænker for mig selv; det skal nok gå. Det kommer med tiden. ... Men det gør det jo ikke. Og da slet ikke, når jeg ikke gør noget for at få det til at ske. Jeg laver intet. Dovner. Passer hverken skole eller lektier.
Hvad regner jeg egentlig med?
Hvad regner jeg med at blive til? Regner jeg med at blive til noget overhovedet?
Jeg er fandme bange for fremtiden. Jeg vil bare tilbage til at være tolv igen.. Måske otte.. Dengang mor tog sig af det hele, beskyttede mig, og det største problem, der fandtes, var at min Barbie hest havde filtret manen helt sammen af for vild leg.

Det er ikke sikkert, jeg får besøg i weekenden. Bolla skulle have kommet og så skulle vi til walk sammen lørdag. Men hun har fået så forfærdeligt ondt i ryggen. Har hørt, at hun døjer med det, og det sætter hende helt ud af spillet. Såh.. Jeg bliver nok alene i weekenden og må tage til walk selv. That's fine I guess, der er jo alle de andre til walken. Havde nu ellers glædet mig sådan.

Udover det læste jeg lige noget, der skræmte livet af mig. Satte tanker i gang. Fik mig til at græde. Du må ikke forsvinde. Please.. Jeg kan godt se, du har det hårdt, rigtig hårdt endda, hårdere end jeg nogensinde kunne forestille mig. Men du må ikke forsvinde.. Det klarer jeg aldrig.

Jeg går i seng nu.. Har set to X-men film. Det er skønt at få genopfrisket kendskabet til dem. De er nu gode.

Godnat

2 kommentarer: