Broken

Min familie er i opløsning..
Mor og Keld er uvenner.
Min lillesøster blev nødt til at flytte op til vores far - to ½ timer væk herfra..
Tingene går bare skævt.
Maria og jeg står midt i det hele og kan ingenting gøre...
Hvad kan vi gøre..?
Christina og Emma hader Maria. De synes, hun er ond. Led. Behandler dem dårligt.
Hun gør blot, hvad en søster gør.. Jeg er på Marias side. En storesøster er med til at opdrage sine små søstre. Sådan er det.
Jeg har ondt af Maria. Hun græd forleden. Kunne ikke finde ud af, hvad i al verden, jeg skulle gøre. Så jeg gav hende bare et tæt kram. Sagde, at hun var en vidunderlig søster i mine øjne. Selvom vi ikke er søstre af blod. Er vi det af sjæl.. Hun betyder meget for mig. Uanset hvor mange gange, hun har pisset mig af.
Det hele falder fra hinanden. Keld råber af mig, mor er gået i seng uden at sige godnat. Maria og jeg sidder på vores værelser. Jeg gætter på, at hun er mindst lige så forvirret over det hele, som jeg er. Hun tænker sikkert også på, hvad fanden hun kan gøre...
Vi kan ikke gøre noget. Prøver vi at snakke med de voksne, bliver vi bidt af. Vores søstre vil ikke høre på os.
Skal det virkelig være sådan her resten af livet? Forhåbentlig ikke. Jeg ønsker og beder for en tid, der vil være bedre. Hvor de kan se, at de tog fejl. Hvor hun kan se, det ikke er hendes skyld. Hvor de kan se, at intet løser sig ved at blive vrede på hinanden..
Indtil da.. Lukker jeg mig bare inde på værelset. Tager væk i weekenderne.. Enten fysisk eller mentalt. Væk i min egen lille verden, hvor tingene er, som jeg ønsker, de skal være. Mit eventyrland.