Puh, hvor har jeg været nede de her par dage.. Mor har flere gange spurgt mig, om der er noget galt, og jeg har aldrig svaret "Nej" - Fordi jeg ved ikke helt, hvad der er galt.. Der er noget galt, et eller andet, der gnaver dybt i mig og gør mig nedtrykt.. Jeg tror, jeg ved, hvad det er.. Men er ikke sikker..
Det kan vel egentlig også være lige meget - det går vel væk, hvis jeg ignorerer det..
Har bare lyst til at banke mig hoved ind i væggen.. Igen og igen.. Bare lukke mig inde og aldrig mere komme ud. Men der er så mange, der forhindrer mig i det.. Folk, der har brug for en ven at snakke med, når problemerne hober sig op - I'm there! Så godt jeg kan i det mindste..
Er jeg overhovedet tilstrækkelig? Når jeg sidder og skriver med den og den.. Stopper de pludselig med at svare.. Og jeg tror, jeg har sagt noget forkert. Ved ikke, om jeg skal spørge dem, om jeg har..
Jeg er forlovet med mit slik-forråd. Jeg hjælper hende med at tabe sig.. Der bliver mindre og mindre af hende disse dage.. Vi skal giftes engang. Hun forstår mig. ( ForeverAlone.com )
Jeg føler mig splittet. Mit ene jeg vil være destruktivt og depressivt, mens det andet jeg vil være glad, hyperaktiv og frisk. Det irriterer mig, at jeg ikke kan blive enig med mig selv om, hvilket humør jeg har.. I skolen er jeg hyper og glad, snakker og snakker og snakker, griner og laver sjov. Indtil jeg sidder stille. Indtil frikvarteret er ovre. Så bliver jeg helt tung og føler mig trist..
Jeg tænker for meget over ting, jeg bare burde glemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar